Kontinuerlig fotografering
De fleste digitale kameraer giver mulighed for at tage "kontinuerlige" billeder. Kontinuerlige billeder vil sige at man ved at holde afløseren nede, tager flere billeder straks efter hinanden.
På mit Olympus kamera findes funktionen her

Normalt benyttes denne funktion, når man skal tage mange billeder hurtigt efter hinanden ved f.eks. et sportsarrangement.

Jeg bruger altid denne funktion, når jeg tager billeder af folk. Jeg har førhen tit oplevet, at jeg bagefter har måtte konstatere, at den fotograferede blinker med øjnene i netop det sekund billedet skydes.
Er der flere på billedet er der altid en person, der ser mindre godt ud!!

Ved at stille mit kamera på "kontinuerlig" fotografering og så skyder serier af 3-4 billeder af gangen, så opnår jeg altid at få ét godt billede ud af serien.
Det hænder også at jeg får ét godt billede, og ét sjovt billede ud af serien.

Jeg har faktisk også sammensat flere ens billeder, med f.eks. lag-teknikken, i efterbehandlingen, og derved fået ét familiefoto, hvor alle så godt ud.
Her kommer snart nogle billeder, der illustrerer dette emne