14-11-2011

Hvad siger loven
Hvem må man fotografere, handler mere om reglerne for offentliggørelse af billederne.

Dette er et område, som ofte bliver debatteret i diverse fotorelaterede fora, og naturligvis i lovgivningen. Grænserne rykker sig hele tiden. Pressen må mere end almindelige fotografer, idet deres rammer også indeholder "hvad det er vigtigt for offentlighedens interesse". Men alligevel skal de også overholde loven om krænkelse af privatlivet.
 

Overordnet skulle jeg mene at Straffelovens §264 har stor betydning her. Loven refereres ofte, som de paragraffer, der omhandler værnelse af privatlivets fred. Stk. 1 og §264a kommer i anvendelse, hvis man ikke har ret til at være på det sted, hvor man har fotograferet. (Her læste jeg et andet sted, at selv om man står ude på offentlig vej og fotograferer ind af en indkørsel til et privat hus, så har man overtrådt loven)

§264d skriver bl.a. "Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden." (kilde: Retsinformation)

Med ovenstående i baghovedet, så lad os kigge på Datatilsynets foreskrifter: Datatilsynet sidestiller offentliggørelse af genkendelige billeder med "behandling elektronisk behandling af personoplysninger." Derfor skal reglerne for Persondataloven være opfyldt.

 

Datatilsynet skildrer mellem portrætbilleder og situationsbilleder: Offentliggørelse af portrætbilleder, kræver et samtykke fra den fotograferede (jf. Persondatalovens §6, stk. 1, nr.1). Så selv om at man tager et billede af en person på offentlig vej, hvor denne person er hovedmotivet, så må billedet ikke offentliggøres. Hvis personen er fotograferet på et torv i en storby, og indgår som et element af det samlede billede, så er vi i lovens gråzone, idet færdes man i offentligt rum, så kan billedet ryge ind under grupperingen "situationsbilleder".
Dette betyder også at ønsker man at offentliggøre f.eks. klassebilleder fra folkeskolen, så skal der indhentes tilladelse fra hver enkelt person på billeder.

Datatilsynet definerer således: "Situationsbilleder defineres i denne sammenhæng som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne f.eks. være gæster til en rockkoncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i en zoologisk have......Da der er tale om en helhedsvurdering af formålet med offentliggørelsen, skal offentliggørelse ske under skyldig hensyntagen til karakteren af billedet, herunder den sammenhæng, hvori billedet optræder og formålet med offentliggørelsen. Det afgørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i markedsførings eller andet kommercielt øjemed. Billederne skal således være harmløse."

Er personerne på billedet fotograferet i en intim situation, anses offentliggørelse for krænkende, og derfor ikke tilladt uden personernes samtykke.

Generelt skal man altid respektere privatlivets fred, og er man i tvivl om offentliggørelsen af billedet strider mod reglerne på dette område, og kan man ikke indhente de fotograferedes samtykke efterfølgende, så bør man, efter min mening, udelade at offentliggøre disse billeder.

Når det så kommer til f.eks. Facebook, så syntes jeg det bliver problematisk, da man her, som bekendt, overdrager rettighederne til billederne til organisationen bag Facebook, som har ret til at videregive/sælge ens billeder og oplysninger. Og har man tagget genkendelige personer på billederne, vel og mærket, uden deres samtykke, så skulle jeg mene at lovens tekst kan udlægges, som en overtrædelse.

En anden ting man skal være opmærksom på, at offentliggørelse af f.eks. klassebilleder kræver samtykke fra samtlige personer.

Det er også vigtigt at huske og respektere at hvis en privat person (også virksomhedsejer) eller offentlig myndighed har ret til at disponere over et område, der er frit tilgængeligt, så kan der være opstillet betingelser for fotografering af dette område. Retsbygninger, Metroen i København, Lufthavne, Stormagasiner og indkøbscentre kan udstede sådanne forbud.

Endelig skriver Datatilsynet også, at skulle en genkendelig person på et billede bede om at billedet bliver fjernet, så vil lovgivningen som oftest give denne person medhold. (Og så igen mht. Facebook, så er skaden sket, da rettigheden allerede er overdraget ved upload!)

 

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole henviser man til Update.dk (Center for Journalistisk Kompetenceuddannelse), som på deres hjemmeside henholder sig ligeledes til Straffelovens §264 - 264d. Man forholder sig til forskellige spørgsmål med relevans til ovenstående. Artiklerne er fra April 2002 og bliver løbende opdateret. Her kan man også finde links til Pressenævnet- og f.eks. domstolens afgørelser.

Her kan du bl.a. også læse om hvor man må fotografere og hvor man ikke må!

 
PRESSEN

Sidste og ikke mindst skal man notere sig at lovgivningen giver pressen lidt videre rammer, idet pressen kan dække sig ind under "hvad der har interesse for offentligheden".
Du kan læse mere i pjecen fra Journalistforbundet her.

 

 

 
MODELFOTOGRAFERING
Hvis du får din familie eller dine venner til at agere modeller for dig, så husk at ovenstående regler stadigvæk er gældende. Det er ikke sikkert at Tante Anna ønsker at du ligger billederne fra Nytårsaften ud på din hjemmeside eller Facebook (måske med navn, så det kan googles).
Hvis du får andre til at agere model for dig, eller måske får betaling for en modelfotografering, så er det altid en god ide at få skrevet en modelkontrakt. En god modelkontrakt sikrer både fotograf og model. Jeg har set mange udgaver, og hælder selv til de kontrakter der (desværre) består at en masse tekst og ting der skal tages stilling til. Disse kontrakter tager normalt højde for mange forskellige forhold, hvor imod de "simple" kontrakter reelt giver fotografen vide muligheder for f.eks. at bruge billederne, på måder som modellen ikke lige havde tænkt igennem. Du kan finde en kopi af den modelkontrakt, som jeg bruger, her.
 

Reglerne for fotografering af modeller/børn under 18 år.

Er modellen under 15 skal der altid være en værges underskrift på kontrakten. Endnu bedre til stede under fotograferingen.

Er modellen under 18, så er det ikke lykkedes mig at finde et entydigt svar på reglerne her, og vil derfor støtte mig til Journalistforbundets retningslinier i denne pjece:

"Fotografen bør sikre sig forældrenes samtykke, når han/hun vil fotografere et barn under 15 år. Om en ung mellem 15-18 år selv kan give samtykke til fotograferingen, afhænger af en række konkrete forhold. Det er den unges modenhed, de forhold, som fotografiet optages under, den sammenhæng, som fotografiet offentliggøres i, de konsekvenser, som må påregnes som følge heraf m.v. For at undgå problemer bør fotografen søge et - stiltiende - samtykke fra forældre, fx. gennem en orientering fra en institutionsleder til forældrekredsen om, at fotografen vil være til stede en bestemt dag for at fotografere et givent medium, og at de forældre, der ikke ønsker deres børn fotograferet, skal give besked."
 

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forholder sig også til fotografering af børn. Man tager udgangspunkt i at forældremyndigheden gælder til barnet er fyldt 18 år, samt at her er tale om journalistisk fotografering og ikke direkte modelfotografering. Du kan læse deres kommentarer her.

 
Jeg fortsætter debatten, herunder en uddybning om dette emne, på min blog. Klik her for et link til blogindlæg om dette emne.