10-06-2012

Fotokurser:
 
Jeg har nu afholdt 20 fotokurser i AOF's regi siden jeg startede i 2011. Det har været spændende og lærerigt. Det har været dejligt at få feedback fra mine kursister om hvordan deres fototeknik og ikke mindst resultater er blevet bare så meget bedre.
Jeg synes det er skønt at formidle en viden ud til kursisterne og se hvordan de går hjem og kan slet ikke vente med at komme ud og prøve alle de nye ting af. Læs deres kommentarer her :-)

 I løbet af efteråret 2012 afholder jeg nogle kurser i AOF regi:
 

Du skal vide, at begynderkurset og modelfotograferingskurset er intensive kurser. Jeg har løbende bearbejdet kursernes indhold og pakket det med ny viden. Det betyder også at vi kommer meget omkring på kort tid. Der findes andre kurser, som har samme program, men over f.eks. 2-3 dage, som du bør overveje, hvis du gerne vil have god tid til at bearbejde al den nye viden.

Ikke desto mindre har AOF overtalt mig til at lave 2 aftens kurser fordelt over én uge, idet der har været et stort ønske fra kursisterne til dette. Så nu må jeg se hvordan det forløber :-)

Herunder har jeg beskrevet disse kurser og indsat links til AOF's hjemmeside.

Lær dit spejlreflekskamera at kende – grundkursus

 
   
 

Kurset henvender sig til dig, der gerne vil kunne bruge flere af de mange funktioner i det digitale spejlrefleks kamera  og ikke mindst forstå hvordan blænde, lukketider, ISO fungerer sammen.

Vi gennemgår den grundlæggende kamerateknik, herunder også fokuspunkter, lysmåling, RAW- contra JPG-format, flashteknik, histogrammet.
Vi skal også se på hvornår man bruger programmet A (blænde) i stedet for S (lukketid), og skal væk fra auto-programmet.

Vi  bruger en del tid på at gennemgå de klassiske begynderfejl illustreret ved billeder, jeg selv har taget igennem tiden. Denne del er ganske fornøjelig, for alle kursister genkender straks disse fejl, og forstå straks hvad der skal til for at de fremover tager bedre billeder.
Vi kigger også den grundlæggende fototeknik, hvor vi kigger på de forskellige kompositionsregler, vinkler, ”find-historien-i-billedet, mm. Endelig kigger vi lidt på efterbehandlingen af billederne på computeren.

Kort og godt: så garanterer jeg at du tager bedre billeder efter kurset :-)

Kursisterne medbringer naturligvis deres egne kameraer, og vi tester teorierne undervejs.

   
 
Kursus datoer i 2012 (* over 2 dage):
Kurserne afholdes i Glostrup Fritidscenter
Søndag d. 9. september fra kl. 10:00 til kl. 16:00  
Søndag d. 7. oktober fra kl. 10:00 til kl. 16:00  
Onsdage d. 3. + 10. oktober fra kl. 19:00 til kl. 22:00  
Lørdag d. 10. november fra kl. 10:00 til kl. 16:00  
Onsdage d. 14. + 21. november fra kl. 19:00 til kl. 22:00  
 
  Læs mere her - LINK til AOF
 
Modelfotografering  
 
 

At fotografere folk i opsatte kompositioner er et spændende felt indenfor fotografering, som flere og flere får lyst til at give sig i kast med. Modelfotografering omfatter billeder af børnebørnene, til vennerne, familien og måske fremmede modeller. Derfor kalder vi alle de folk, der stiller sig op foran vores kamera for modeller.

Men at fotografere mennesker er også en udfordring, da mange ting skal gå op i en højere enhed.

I denne workshop tager vi udgangspunkt i grundlæggende teknik omkring modelfotografering. Ud fra mange billeder, som jeg selv har taget igennem tiden, lærer vi en masse tips og tricks, samt hvordan vi undgår de klassiske fejl.

For mange er den største udfordring: hvordan man styrer modellen. Hele kommunikationen med modellen går vi igennem, og jeg viser hvordan jeg håndterer mine modeller. Sammen bryder vi nogle grænser hos nogle af kursisterne.

Vi tester også hvordan et hvidt stykke pap straks giver bedre billeder. Vi  arbejder naturligvis med reflektorer. Vi ser på hvordan en ekstern blitz benyttes, og evt. sammen med en fotoparaply. Til sidst tester vi hvordan man bruger et flashanlæg.

Kurset forudsætter at deltagerne håndterer den grundlæggende kamerateknik, og har eget kamera med.

Her bliver kun eet kursus i år, så meld dig til i en fart.

   
 
Kursus datoer i 2012
Kurserne afholdes i Taastrup Kulturcenter
Søndag d. 4. november fra kl. 10:00 til kl. 16:00  
 
 
  Læs mere her - LINK til AOF
   
Natfotografering
 
  "Hvordan tager man billeder af byens lys om natten ? Hvordan tager man billeder af nattehimlen ? Hvad vil det sige at "tegne med lys"? 

Natfotografering er en sjov disciplin, som vi vil bruge nogle timer på denne aften. Vi skal være udendørs og prøve de forskellige teknikker af. Vi arbejder med lange lukketider og BULB-funktionen. 

Kurset forudsætter at deltagerne kender de grundlæggende funktioner i deres kamera, samt kan medbringe et kamerastativ." Husk tøj efter dagens vejr.

Her bliver kun eet kursus i år, så meld dig til i en fart.

   
 
Kursus datoer i 2012:
Kurset finder sted på Fisketorvet i København.
Tirsdag d. 23. oktober fra kl. 19:00 til kl. 21:45
   
  Læs mere her - LINK til AOF